Dansk Magisterforening

DM er en fagforening for universitetsuddannede og studerende. Det er en demokratisk og partipolitisk neutral organisation, der arbejder for at skabe og vedligeholde gode arbejdsforhold for medlemmerne. Dvs. sikre ordentlige lønvilkår, rådgive i forhold til karrieremuligheder og faglig udvikling samt tryghed og velvære på arbejdspladserne.

DM blev oprettet i 1918, dengang hed det Almindelig Dansk Cand.mag. Organisation og formålet var at forbedre løn- og ansættelsesvilkårene for magistre, altså personer der havde læst bl.a. videnskab eller humaniora på universitet. I 1946 skiftede foreningen navn til Dansk Magisterforening, og i dag har organisationen ca. 50.000 medlemmer.

Organisation

Foreningen er bygget op omkring medlemmerne som demokratisk vælger en formand og en næstformand. Kongressen, som er foreningens øverste myndighed, samles hvert tredje år for at formulere målsætninger og krav til overenskomster. Mellem Kongressen sidder hovedbestyrelsen som nedsætter forskellige udvalg med formål at varetage bestemte opgaver. Medlemmerne er delt ind i fem sektorer alt efter om de er privatansatte/selvstændige, offentligt ansatte, ledere, studerende eller ansat som lærer eller forsker.

Fordele

Som medlem af Dansk Magisterforening har du udover at have indflydelse på overenskomsterne, altid adgang til individuel rådgivning. Der vil være en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, Der kender miljøet og fagligheden, hvorfor tillidsrepræsentanten har til opgave at sørge for du føler dig tryg og er godt tilpas. Man kan også altid henvende sig til sekretariatet, der står for foreningens daglige ledelse. Derudover er der en række økonomiske fordele, bl.a. billig forsikring, rabat på studiebøger. Du er også dækket ind af DM’s a-kasse.

Giv en anmeldelse eller stille et spørgsmål

Vil du anbefale Dansk Magisterforening?

Ja Nej Jeg ønsker at stille et spørgsmål

KvindeMand

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.