En fagforening er en organisation bestående af en bestemt gruppe lønmodtagere og uddannede indenfor et bestemt fag eller erhverv. I Danmark fungerer arbejdsmarkedet således at der ikke er konkrete love vedrørende ansættelses- og lønvilkår indenfor forskellige fag, men at disse i stedet skal vedtages ved kollektive forhandlinger mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Det er disse forhandlinger der kaldes overenskomstforhandlinger, og det er først og fremmest dem fagforeningerne tager sig af.

Udover at forhandle om medlemmernes fælles lønvilkår og arbejdsmiljø tilbyder fagforeninger personlig støtte og rådgivning. Mange fagforeninger har en a-kasse tilknyttet, som sikrer at medlemmerne kan modtage løn, hvis de skulle blive forhindret i at arbejde. Fagforeninger giver oftest også mulighed for videreuddannelse samt interesserer sig for de studerende indenfor faget. De vil naturligvis forsøge at optimere uddannelserne og skabe bedst mulige vilkår for nyuddannede. Til sidst skal nævnes at de fleste fagforeninger forsøger at påvirke den samfundsmæssige udvikling ved at indgå i offentlige debatter eller direkte dialog med politikere eller politiske organisationer. Før i tiden var mange fagforeninger tæt forbundne med Socialdemokratiet, men i dag lægger flere vægt på at være partipolitisk neutrale.

Fagforeninger er et udtryk for en gruppe lønmodtageres behov for fællesskab og en erkendelse af, at man som en organiseret gruppe kan opnå større resultater, end man kan alene. Der er færre medlemmer af fagforeninger i dag en for blot 20 år siden, hvilket måske kan skyldes ændringer indenfor fagbevægelsen. Måske skyldes det at fagforeningerne har opnået mange af de ting de måtte kæmpe for i starten, og derfor synes det, for den yngre generation, irrelevant at organisere sig. Vilkårene på arbejdsmarkedet er markant forbedret siden de første fagforeningers spiren i 1890‘erne. Mange har spået fagforeningernes forfald de seneste år, men trods en periode med faldende interesse er stadig over hver anden dansker medlem af en faglig organisation.

Man kan argumentere for, at der ikke er nogen grund til at melde sig ind i en fagforening – man betaler bare et årligt kontingent, og modtager ligegyldige frynsegoder. På den anden side er der risiko for at miste både ligegyldige frynsegoder og helt basale rettigheder og lønoverenskomster, hvis fagforeningerne mister deres medlemmer. Mister fagforeningerne deres medlemmer, mister de deres grundlag for at forhandle med arbejdsgivere, og det bliver op til den enkelte virksomhed eller offentlige instans at sætte vilkårene for deres ansatte.